Analysen: Opjusterer kursmål fra 300 til 500 kr

29 August 2012:

Jeg har siden 2006 haft et kursmål på 300 kr. Selvom vi ikke er der helt endnu, finder jeg tiden moden til at opjusterer kursmålet til 500 kr. Hvilket betyder en opjustering af børsværdien fra 5190 mio til 8650 mio.

BioGaia har haft en fantastisk udvikling de seneste 5 år. BioGaia er gået fra en omsætning på 106 mio i 2007 til 315 mio i 2011. Samtidigt er resultatet efter skat steget fra 19 mio til 79,5 mio. En investering pr 1 jan 2008 til 33,10 kr ville have været 163 kr værd pr 1 jan 2012. En forrentning på 5 år på omkring 500% er ikke dårligt i disse tider.

Spørgsmålet er nu om væksten i omsætning/indtjening kan fortsætte. Selvom BioGaia har haft en fantastisk udvikling de seneste år, kunne udviklingen faktisk havde været endnu bedre. Hvis vel og mærke det amerikanske marked havde fuldt samme udvikling som Europa. Dette problem ser nu ud til at være løst.

Her er et overblik over hvad BioGaia og deres partnere arbejder på nu:

Nestlé (Gerber) arbejder nu på lanceringen af BioGaia ProTectis Drops i USA. Derudover har BioGaia og Nestlé en række andre projekter i gang. Det er også muligt at Nestlé overtager salget af BioGaia ProTectis Drops på andre markeder.

BioGaia er i gang med at omforhandle aftaler i 10 lande. Overgangen til nye partnere forventes at være færdigt ved udgangen af 2012.

Relancerigen af BioGaia Prodentis er i fuld gang. Da man kun har lanceret produktet i 16 lande har BioGaia et stort arbejde foran sig, hvis BioGaia vil udnytte det kæmpe potentiale som der findes for produktet BioGaia Prodentis.

Fortsat ekspansion af konsument produkter i (drops, Ors og tablets) på nye markeder såsom Kina, Taiwan, Brasilien og en række mindre lande.

BioGaia og SCA arbejder videre på deres projekt og hvis projektet holder planen, kan vi forvente de første produkter sidst i 2013.

Lancering af BioGaia Gastrus ved UEGW i Amsterdam i oktober 2012.

Studier inden for Helicobacter pylori, kolik og ikke mindst type 2-diabetes er i fuldgang. Det forventes at disse studier er færdige indenfor 6 mdr.

For at kunne retfærdiggøre en kurs på 500 kr, kræver det en omsætning på op imod 1 mia. Med den forretningsmodel BioGaia har, hvor de tjener 7 mio ud af hver 10 mio skr de omsætter følger indtjeningen helt automatiskt med. Med udgangspunkt i første halvår 2012, hvor konsument produkter solgte for 122 mio, hvilket giver 244 mio årligt. Kræver det en 4 dobling af omsætningen for at nå 1 mia i omsætning.
Med tanke på det store potentiale der ligger i BioGaias produkter. Tror jeg på at BioGaia indenfor en overskuelig årrække, kan indfrie mine forventninger.

Vigtigt!! 
Det er blot min vurdering om BioGaia. Og som verden pt. ser ud, kan alt desværre ske. Derfor, undersøg selv potientalet i BioGaia, deres eventuelle fremtid og dan din egen mening. Før du enten køber eller sælger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar