søndag den 26. oktober 2014

BioGaia ser vækst på 25-30% komme tilbage.


BioGaia kom med regnskab i Onsdag, og lidt overraskende er aktien steget med 18% siden. Omsætningen var som forventet, men overskuddet var lidt mindre end jeg regnede med pga. nogle engangsudgifter.
Så det må være VD Peter Rothschild kommentar om, at BioGaias ambitioner er, at vende tilbage til
vækstrater på 25-30% om året, der har sat gang i den positive kursudvikling.
Danske Bank har desuden netop opjusteret deres kursmål til 200 (fra 165).

I løbet af de næste 2 uger lancerer Nestlé det længe ventet produkt med
BioGaias bakterie. Det bliver meget spændende at se hvilket produkt det
er og selvfølgelig hvor stort salgspotentiale der er i produktet. Men vi
bliver snart klogere på dette.
I Japan har BioGaia besluttet at stoppe salget for yoghurt produkterne. På den korte bane forstår jeg godt beslutningen om at fokusere ressourcerne på digital markedsføring for
BioGaias dråber, som man nu lancerer i Japan.
På længere sigt tror jeg at yoghurt produkterne kunne være blevet en succes når kendskabet til
BioGaias dråber og sugetabletter (Prodentis) var blev større.

I fredags kom endnu et positivt kolik studie denne gang fra Canada. Dette
studie er det 4 positive studie og mon ikke snart de sidste skeptiske
læger snart overgiver sig til BioGaias probiotika mod kolik. Nu kan vi så håbe at BioGaia og Gerber nu satser stort på det amerikanske marked, og at Ferring i Canada også kan satse mere offensivt.
Her et interview af lægen bag studiet
https://www.youtube.com/watch?v=hxQq8cH9Hc8

Med nylanceringerne i Brasilien, Sydkorea, Japan og Nestlés lancering
tror jeg vi kan nå en omsætning på 100+ mio i Q4.

Vender tilbage med en kommentar så snart Nestlé har lanceret deres nye
produkt.

søndag den 24. august 2014

BioGaia: En række lanceringer venter.


Noget ærgerligt at BioGaia fik problemer med leverancerne til nogle partnere på grund af dårlig kvalitet af bakteriekulturer fra deres underleverandører. Desværre betyder urolighederne i Ukraine at BioGaia partner i Ukraine ikke købte produkter i Q2. Hvis der havde været normale tilstande i Q2 havde BioGaia indfriet analytikernes forventninger (som lå på 100 mio) uden problemer. Problemerne med bakteriekulturerne er blevet løst og Partneren i Ukraine har atter købt produkter her i Q3.

BioGaia har fuldstændigt styr på omkostningerne og kan fra og med Q3 begynde at høste frugterne fra kommende lanceringer som nu begynder. I Q2 lancerede BioGaias partere i Kina og Sydkorea i det små og går det som vi håber vil omsætningen kun stige herfra.

I de kommende 3 kvartaler forventer BioGaia at lancerer i Brasilien, Uk, Indien og relancerer i USA. Desuden forventer BioGaia at Nestlé lancerer det længe ventet hemmelig omgærdet produkt med BioGaia kulture her i Q3/Q4. I BioGaia Japan forventer man også lysere tider og forventer overskud i 2014. Alt i alt nogle spændende mrd venter.

Jeg har skrevet det flere gange men gør det nu igen. For hver 10 mio kr BioGaia omsætter for, tjener BioGaia omkring de 6 mio. Så kan I jo selv regne ud hvad en fordobling af omsætningen i 2013 på 315 mio, kan betyde for værdien af BioGaia.
Som jeg skrev i det senest blog indlæg så syder, bobler og bygges der i BioGaia som aldrig før.

Køb eller salg er naturligvis på eget svar.

fredag den 27. juni 2014

BioGaia tror på fremtiden!!.

"Jeg ser ingen større nyheder de kommende måneder, så sommeren bliver nok en stille periode for BioGaia." Således sluttede jeg mit seneste blogindlæg.
Hold op hvor kan man gætte forkert, for i løbet af blot 24 timer i Juni indgik BioGaia 2 meget vigtige aftaler i henholdsvis Uk og Indien (staten Maharashtra befolkning 115 mio). Derudover har BioGaia netop besluttet at datterselskabet Twopac skal investere omkring 16 millioner i et nyt anlæg. Det gør man vel kun hvis man tror på fremtiden.


Frem til juni 2015 venter der BioGaia en række meget vigtige lanceringer der på lidt længere sigt kan skabe stor vækst i både omsætning og indtjening. Det kræver selvfølgelig at flertallet af lanceringer bliver en succes, og med relanceringen i USA ved vi at det kan være svært nok.

Netop i disse dage er lanceringerne i fuld gang i Kina, Sydkorea og Brasilien, hvor befolkningstallet tilsammen er 1,55 mia mennesker. Jeg tror dog ikke at vi skal forvente de helt vilde salgstal i Kina lige med det samme, da Kina er et kæmpe stort land og hvor jeg tror man i starten vil fokusere på de store byer. Derimod tror jeg på hurtigere resultater i Sydkorea og Brasilien.
Sidst men ikke mindst venter forhåbentlig en Nestlé lancering inden årets udgang. En lancering som har været planlagt siden maj 2013. Hvilket produkt Nestlé planlægger at lancerer ved vi ikke endnu.


Relanceringen i USA i 2013 af Gerber som er ejet af Nestlé har til dato ikke været nogle succes, men BioGaia og Gerber arbejder nu på at lave om på det. Om vi ser resultaterne af det arbejde i 2014 må tiden jo vise.
Så uden at fornærme nogle kan man vel sige at BioGaia og Gerber skal relancere efter den første relancering.


De netop indgået aftaler i UK og Indien er lavet med Nestlés datterselskab SMA i UK og i Indien er aftalen indgået med Pharma Base SA som kommer fra Schweiz. BioGaia forventer at disse partnere lancerer i løbet af 2015.

Jeg ved godt at tal er taknemmelige, men potentialet i disse lande UK, Indien (staten Maharashtra), USA, Sydkorea, Kina og Brasilien er 20 mio spædbørn pr år. Skulle det lykkes BioGaia at sælge 1 flaske pr spædbarn skulle det give 600 mio i omsætning. Det skal siges at BioGaia sælger 2 eller flere flasker i disse lande: Sverige, Finland og Italien.

Det ser ud til at vores gamle partner Ferring er kommet stærkt tilbage i form af BioGaia/Ferring Middle East. Ferring har bla lanceret i Iran, United Arab Emirates og Qatar. Deres Facebook side har netop rundet 10.000 likes på blot 4 mrd. Det da meget godt gået.


https://ar-ar.facebook.com/Biogaiamiddleeast

Så selv om der ikke bliver skrevet meget om BioGaia i hverken medier og aktieforums, så må vi huske at det syder, bobler og bygges i BioGaia som aldrig før.

Hav en herlig sommer

søndag den 11. maj 2014

BioGaia: Omsætning som forventet - Trods skuffende salg i USA.

Så fik vi BioGaias Q1 rapport som viste den forventede fremgang i omsætningen. konsument produkterne steg med 10,2 mio til 75,8 mio, den højeste omsætning nogensinde. Indsats produkter steg fra 12 mio til 16,8 mio. Årsagen til denne stigning er fordi Nestlés kommende produkt nu begynder at give omsætning. Nestlés kommende produkt skulle efter planen lanceres i 2 halvår 2014.


Med en samlet omsætning på 93,2 mio fik BioGaia et imponerende resultat før skat på 28,4 mio. Da BioGaia ingen gæld har overhovedet, lander overskuddet efter skat på 22,5 mio. Med en omkostningsbase der blot stiger med 5-10% om året, og en vækst på 15+% kan indtjeningen stige markant de kommende år.


Udover den ordinære omsætning fik BioGaia også en ekstraordinære indtægt på 95 mio i form af licens indtægter fra Nestlé. Licens indtægter BioGaia skulle have haft de kommende 3 år. Men BioGaia og Nestlé har indgået en ny og større aftale hvor disse licens indtægter nu bliver udbetalt.


Trods at BioGaias omsætning stiger som forventet er det jo meget opmuntrende og opløftende at BioGaia bekræfter det potentiale som jeg ser i firmaet. For kigger man nærmere i rapporten kan man læse at Gerber (Nestlé) i USA skuffer med næsten ingen omsætning. Hvis Gerber/BioGaia kan få gang i omsætning som i Sverige, Finland og Italien hvor man sælger mindst 2 flasker pr nyfødt kan BioGaia opnå en omsætning på mellem 250-300 mio i USA. Gerber/BioGaia satser på at "relancere" i USA efter sommeren.


Derudover venter vi på at se de første effekter af lanceringerne i Kina, Sydkorea, Brasilien og ikke mindst af det kommende Nestlé produkt. Alene disse lanceringer burde give en forsat god vækst de kommende år. Dertil kommer produkterne Gastrus og Prodentis som endnu ikke har haft den store fremgang.


På tirsdag modtager vi årets udbytte på 7 kr. Hvilket jo er okay når man har et pænt antal BioGaia aktier. Jeg tror desuden at vi igen til næste år vil modtage samme beløb i udbytte.


Jeg ser ingen større nyheder de kommende måneder, så sommeren bliver nok en stille periode for BioGaia


.

søndag den 30. marts 2014

BioGaia: 250% kursstigning i vente!!.

Overskriften er en kommentar til Erik Lidén grundare og VD på Insiderfonder, der har skrevet denne analyse om Peter Rotschild og Jan Annwall salg af 500.000 aktier i BioGaia til kurs 195 kr. Jeg er enig med Erik Lidén at det er vigtigt at insidere i ledelser og bestyrelser har en tilpas stor aktiebeholdning. Det var netop en af grundene til at jeg for 11 år siden investerede i BioGaia. Men når man har så mange aktier i BioGaia som Peter Rotschild og Jan Annwall og ikke at helt unge mere. Kan jeg godt forstå og man sælger nogle aktier.
Når nu Erik Lidén ser salget som mycket negativt, kan jeg jo påstå at i netop BioGaias tilfælde er det mycket positivt. For i maj 2009 solgte Peter Rotschild og Jan Annwall 750,000 aktier til kurs 60 kr. Siden da er BioGaias aktie steget 250%.

http://www.di.se/artiklar/2014/3/28/insiderkronikan-fyra-aktier-att-akta-sig-for/

Indlægget fra 1 jan "Et mellemår på højt niveau" ser ud til at blive mere rigtigt end jeg lige havde forudset. For med de 2 seneste børne studier (0-3 år) som er kommet frem her i 2014 er markedet for BioGaias dråber nu mangedoblet. Læs mere om studierne på BioGaias webside.
Jeg tror ikke at aktiemarkedet helt har forstået potentialet i disse studier og kan blive en positiv overraskelse på lidt længere sigt. Nu er det op til BioGaia og deres partnere at få budskabet ud i verden.

Nestlé og BioGaia har nu udbygget samarbejdet med en række projekter som vi endnu ikke kender til. Om der kommer produkter ud af projekterne ved vi af gode grunde ikke endnu.
En lille bonus er, at BioGaia bliver betalt for at deltage i udviklingen af disse produkter som er omkring 92 mio skr og løber over 3 år.
Den nye aftale betyder også at BioGaia her og nu modtager de resterende milestone betalinger på ca 64 mio skr fra den tidligere aftale. Da BioGaia tidligere i år har modtaget milestone betalinger på 32 mio skr fra aftalen. Har BioGaia her i første kvartal modtaget omkring 96 mio skr i milestone betalinger.

Med årets positive nyheder og netop udgivet årsrapport 2013 som endnu engang er rigtigt spændende læsning. Kan man jo kun se meget positivt på fremtiden. I den nærmeste fremtid kan vi se frem til et spændende Q1 og 7 skr i udbytte den 6 maj


Masser af spændende læsning i årsrapporten 2013
http://www.biogaia.se/biogaias-%C3%A5rsredovisning-f%C3%B6r-2013-nu-publicerad

onsdag den 1. januar 2014

BioGaia: Et mellemår på højt niveau

 
Man kan rolig sige at det har været et fantastisk aktie år i 2013. For os BioGaia aktionærere har det også været et godt år. BioGaias aktie er steget med 88.5 kr og sluttede i kurs 253,5 kr. Med et P/E på omkring 47 (ved kurs 253,5) for 2014 er BioGaia en dyr aktie. Spørgsmål er nu om vi skal have en pause i aktien, så BioGaia lige får en mulighed for at vokse sig ind i sig nuværende vurdering, eller om investorerne kigger på det langsigtet potentiale i aktien og handler den yderligere op. Der er jo også den mulighed at aktien falder tilbage til mere normale P/E niveauer, hvilket igen vil gør aktien mere attraktiv på den lange bane. Så med andre ord er BioGaia utrolig svær at prissætte lige nu.
Jeg er dog ikke i tvivl om at potentialet er intakt i BioGaia og at mit kursmål på 500 med tiden bliver en realitet. Jeg kender dog ikke vejen til kurs 500, for som I nok ved, kan alt ske på den korte og mellemliggende bane.

Et mellemår på højt niveau.
2014 bliver et utroligt spændende år for BioGaia. Et år hvor BioGaia får den højeste omsætning og indtjening nogensinde og alligevel et mellemår for hvad 2015 og 2016 bliver hvis væksten bliver indfriet.
BioGaia har dog alle forudsætninger for at vokse de kommende år, da en række vigtige lanceringer forventes at ske her i 2014. Efter flere års ventetid på at komme ind i Kina forventer BioGaia at deres partner lancerer her i Q1. Det er klart at der er store forventninger da der i Kina bliver født omkring 16 mio børn om året. Derudover forventer BioGaia at deres partnere i både Kina og Sydkorea som de første lande lancerer BioGaias nyeste produkt BioGaia Gastrus. Som mindske bivirkningerne og øge eradikationsrate i behandlingen af mavesår (Helicobacter pylori). Så selvom 2014 bliver et begivenrigt år for BioGaia. Så bliver det ikke noget i forhold til hvad årene 2015 og 2016 bliver.

Store forventninger til BioGaia Prodentis.
I min verden burde et produkt som BioGaia Prodentis som minsker/forebygger paradentose kunne omsætte for milliarder. BioGaia Prodentis findes blot i ca 22 lande, og har kun været på markedet i mindre end 3 år. Så der burde være rig mulighed for at vokse på nye og nuværende markeder. Så udover de mange andre spændende ting der sker i BioGaia er BioGaia Prodentis et fokus område for mig.

Lanceringer i 2014:

Kina
BioGaia Drops, tablets og Gastrus

Sydkorea
BioGaia Drops, tablets og Gastrus

Brasilien
BioGaia Drops og tablets

Nestlé
Lactobacillus reuteri vil blive tilføjet i en af ​​Nestlés eksisterende produktkategorier.

Derudover en række lanceringer af de overnævnte produkter og BioGaia Prodentis i et mindre antal lande.

Med en kurs på 253,5 bliver P/E på 47 hvilket betyder at BioGaia skal have mindst et overskud på 115 mio før skat. Prognosen er fra Remium og I kan følge med på denne glimrende website. .http://www.introduce.se/foretag/biogaia/nyckeltal.